CLAVIS - FVU for danskere og udlændinge
CLAVIS sprog & kompetence underviser i FVU for såvel danskere som udlændinge.
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle såvel danskere som udlændinge, der har behov for at blive bedre til at skrive, læse og stave. Udlændinge bør dog have en Danskuddannelse 1, 2 eller 3 - eller være på et tilsvarende sprogligt niveau. FVU er for kursister, der allerede taler og forstår dansk så godt, at de kan klare sig i hverdagen, men som ønsker at blive bedre. Danskere bør have 9. eller 10. klasses skolebaggrund.
Undervisningen er gratis.
Indhold
FVU er en voksenuddannelse og har 4 trin. På alle trin arbejder man med læsning (læsestrategier for at blive en bedre og hurtigere læser), stavning (regler) og skrivning (herunder IT). Inden kurset begynder bliver man testet for at se, om FVU er det rette tilbud - og for at blive indplaceret på det rette trin. Hvert trin omfatter 40 - 80 undervisningslektioner. Det er muligt at deltage på samme trin flere gange.
Form og omfang
Undervisningen kan foregå om dagen eller om aftenen. Undervisningen foregår på CLAVIS sprog & kompetence eller på den enkelte arbejdsplads – efter aftale.
Undervisningen kan tilrettelægges med én ugentlig mødegang eller to evt. á 3 lektioner (1 lektion=45 min). CLAVIS optager kursister løbende hele året.
Eksamen
FVU kan afsluttes med en prøve, som kan bruges til andre uddannelsestilbud.
Tilmelding:
Konsulent
Birgit Birch Henriksen
Tlf.: +45 43 97 87 05
Mbl :+45 22 40 29 99
E-mail: bbh@csok.dk






