helhedsorienteret kompetenceafklaring
Formål
En helhedsorienteret kompetenceafklaring indbefatter en afklaringssamtale og et forslag til en handlingsplan, der tager udgangspunkt i den lediges foretrukne kompetencer, konkrete jobønsker, eventuelle opkvalificeringsbehov samt helbredsmæssige og familiemæssige barrierer. Hvis det vurderes nødvendigt, anvendes der tolk til samtalen.
Metode
I den helhedsorienterede kompetenceafklaring arbejdes der med et bredt kompetencebegreb og ud fra den betragtning, at kompetencer er noget, der oparbejdes i alle sfærer af et menneskes liv gennem uddannelse og kurser, gennem arbejdslivet, fritidsinteresser, frivilligt arbejde, i familielivet mv.
Spørgeguiden er indrettet, så den kan afdække den lediges kompetencer inden for flere sfærer af den lediges liv, blandt andet:
- familiesfæren
- uddannelsessfæren
- arbejdssfæren
- fritidssfæren
Der er fokus på at finde ind til de opgavetyper og jobfunktioner, som den ledige har stor erfaring med, og som interesserer og motiverer vedkommende, idet begge dele kan medvirke til øget trivsel og fastholdelse.
Der sigtes også på at afklare de kompetencer, som er oparbejdet i den lediges hjemland, og på at støtte den ledige i at finde frem til en realistisk omsætning af kompetencerne i henhold til forholdene og kompetencekravene på danske arbejdspladser under hensyntagen til eventuelle hindringer i form af helbredsmæssige forhold o.l.
Lærerkompetence
En helhedsorienteret kompetenceafklaring indbefatter en afklaringssamtale på ca. 2 timer, forberedelse og efterbearbejdelse samt udformning af forslag til handlingsplan. På baggrund af samtalen udarbejdes et forslag til en handlingsplan, som jobcenter/kommune/anden aktør kan tage udgangspunkt i for at identificere eventuelle uforudsete jobstrategier, opkvalificeringsbehov mv.
Tilmelding:
Visitator og vejleder
Ann-Lisbeth Andersen
Telefon: +45 43 97 87 22
E-mail: ala@csok.dk





